🥳FORÅRS-LAGERSALG🥳

Tillykke - du har fået hvalp!

Tillykke - du har fået hvalp!

af Siri Jungersen, 3 minutter læsetid

Vuf og tillykke!
Du skal have, eller har måske allerede fået, hvalp i huset. Det er en stor omvæltning for både hvalp og familie, men her får du vores guide til den gode start.

De første dage med din hvalp

Brug de første dage på at lade hvalpen finde sig til rette i sit nye hjem. Den skal udforske miljøet og lære alle de nye ting at kende. Sørg for at din hvalp får ro og får lov til at sove så meget den har behov for. Det er ikke ualmindeligt at hvalpen er ekstra træt de første dage på grund af alle de nye indtryk. 

Hvad skal du købe til din hvalp?

Når man skal have hvalp i huset er det fristende at gå ud og købe stort ind af udstyr, snacks og foder. Men tag det roligt, du behøver ikke at købe hele butikken! Start med de vigtigste basis-ting, og så kan du stille og roligt finde ud af hvad du har behov for hen ad vejen. Her får du vores huskeliste til, hvad du skal bruge:

Hurtigt lærer du hvad din hvalp foretrækker og ikke er så vild med. Det er også vigtigt at udstyr til din hvalp er sikkert og ikke udgør fare. Derfor fraråder jeg at hvalpen leger med menneskelegetøj, sokker, sko osv. 

Gør hjemmet klar til hvalp

En hvalp bider i alting, så hvordan gør man egentlig hjemmet hvalpeklar? Prøv at kravl ned i hvalpehøjde og se dig omkring. Står der potteplanter og frister, er der snørebånd indenfor rækkevidde, er børnenes legetøj spredt ud på gulvet, hænger ledninger løse. 
Det kan være en umulig opgave et hvalpesikre hjemmet helt. Derfor anbefaler vi, at du har et bestemt område eller rum din hvalp kan være i, når den er alene eller uden opsyn. Dette rum kan du totalt hvalpesikre, og så kan du sørge for at have hvalpen under opsyn, når den er på egen pote i hele hjemmet. 

Vores favoritter

Her får du vores favoritter - produkter vi simpelthen ikke kan leve uden, når vi har hvalp. 

Halsbånd og line 
Halsbånd og line skal være lette at rengøre og kunne holde til det hårde hvalpeliv. Vi bruger kun biothane til vores hunde. Det er let at rengøre og utrolig stærkt. 

Foder til de første uger
Du har formodentlig fået foder med fra opdrætter og det fortsætter du naturligvis med. Hvis du ønsker at skifte foder, så anbefaler vi Specific, som vi har brugt og anbefalet i mange år. 
Vi anbefaler også at købe vådfoder, du kan bruge til aktiveringslegetøjet.

Bløde godbidder
Bløde godbidder er uundværlige til træning af din hvalp. Hav altid godbidder på dig, når du er på tur med hvalpen. Godbidderne skal være små, lette at tygge og smage godt. Vi anbefaler disse.

Tyggeting
Det er vigtigt at kunne give hvalpen gode ting at tygge på, så du på den måde skåner dine møbler, sko og fødder. Vi vælger at give vores hvalpe naturlige tyggeting, som du finder her.

Aktiveringslegetøj
Du kan ikke have for meget aktiveringslegetøj. Vi elsker alle former for aktiveringslegetøj, men vores favoritter er legetøj, man kan komme tørfoder i og legetøj man kan komme vådfoder i og fryse ned.

Legetøj
Blødt legetøj, der kan tåle at blive rusket i, er uundværligt. Det her er vores favorit!


Blog posts

  • Hvorfor spiser hunde græs?

    af Sanne Ross Sørensen Hvorfor spiser hunde græs?

    Læs mere 

  • Hvorfor er min hund så tynd?

    af Siri Jungersen Hvorfor er min hund så tynd?

    Læs mere 

  • 10 Tegn på, at Din Hund Har Allergi

    af Siri Jungersen 10 Tegn på, at Din Hund Har Allergi

    Læs mere 

Log ind

Glemt dit kodeord?

Har du ikke en konto endnu?
Opret konto